Kampen om trinbrættet
Rapport fra Varpelev Borgerforening.
Indledning
I juni 1984 blev Østbanens trinbræt i Varpelev nedlagt. Den reelle nedlæggelse skete dog allerede den 24. september 1983, da Østbanen indførte sin køreplan S83 i forbindelse med S-banens gennemførelse til Køge. Fem trinbrætter blev dengang nedlagt. Betjeningen af Varpelev Trinbræt blev formelt opretholdt, men der skete en væsentlig omlægning. Standsninger i Varpelev af de gennemgående tog blev indstillet. I stedet blev indført lokaltog og bus på strækningen mel¬lem Varpelev og Hårlev. Omlægningen blev begrundet med effektivitetshensyn. Den nye udvidede køreplan levnede ikke tid til, at de gennemgående tog kunne standse ved trinbrætterne, hed det.
Der var dog næppe nogen i Varpelev, som turde tro på, at denne særordning var tænkt som andet end en midlertidig foreteelse. Alle bange anelser kom da også til at holde stik, idet betjeningen af trinbrættet som nævnt blev endeligt ind-stillet allerede i juni 1984.
Beslutningen gav anledning til særdeles stor utilfredshed blandt Varpelevs be-boere, som følte, at den var helt uberettiget. Hele sagsforløbet omkring be-slutningen gav derimod anledning til oprigtig harme, især på grund af de stærkt skiftende argumenter, som man til skiftende tider blev konfronteret med for nedlæggelsen.
Beboerne gav på mange måder udtryk for deres utilfredshed, og sagen er ofte blevet behandlet i de lokale medier. Også en landsdækkende avis tog sagen op,og Varpelev har nu opnået den tvivlsomme ære at være kendt i det ganske land som "Byen hvor toget ikke længere standser."
Selvom sagen ofte er blevet omtalt, så er det sjældent sket i sammenhæng, og en række væsentlige forhold omkring Varpelevs situation synes at være blevet helt eller delvist overset af beslutningstagerne. Det er baggrunden for denne rap-port, som er blevet udarbejdet af Varpelev Borgerforening. Formålet er at præ-sentere de vigtigste grunde til, at beslutningen om at indstille betjeningen af Varpelev trinbræt var og er forkert. Dette gøres i det følgende.
Passagertællinger i togene
I de 2 sidste passagertællinger hvor Varpelev som trinbræt havde mulighed for at deltage (august 1982 og november 1982), viste det sig, at Varpelev trinbræt havde det største antal passagerer af samtlige trinbrætter i hele Østbanens område.
I alle passagertællinger tilbage til 1976 fremgår det, at Varpelev konstant ligger på en af de allerførste pladser.
Antalsmæssigt ligger Varpelev altså fuldt på højde med de andre trinbrætter, Himlingøje og Grubberholm, som stadig holdes åbne.
I modsætning hertil kan det nævnes, at f.eks. Egøje trinbræt, som også holdes åbent, ligger langt under Varpelev, og det kan ikke mønstre blot halvdelen af de passagerer, som Varpelev kan. - Trinbrættet i Vallø ligger også betydeligt under Varpelev.
Antal arbejdspladser i Varpelev
En anden overset - og meget væsentlig - faktor med hensyn til nedlæggelsen af trinbrættet er, at Varpelev har 109 fuldtidsbeskæftigede arbejdspladser på 3 erhvervsvirksomheder. Tallene - der er stigende - er indhentet fra virksomhed-erne selv og gælder pr. 1. november 1984. Fordelingen ser ud som følger:
De Danske Løgfabrikker 75 arbejdspladser
Tomatgartneriet (Mogens Bjerre) 19 arbejdspladser
Snedkermester Dan Nielsen 15 arbejdspladser
Hertil kan lægges arbejdspladserne på et par mindre erhvervsvirksomheder i byen.
En landsby som Varpelev med lidt under 300 indbyggere kan kun sjældent opvise en erhvervsaktivitet af denne størrelsesorden, og det i sig selv burde være tilstrækkelig argumentation for at genåbne trinbrættet. Desuden kan vi pege på, at byen har fået udlagt 2 områder beregnet til bygning af mindre erhvervsvirk-somheder, jvf. næste afsnit.
Endelig kan det nævnes, at rideskolen i Varpelev oplyser, at den hver uge be-søges af ca. 100 forskellige personer. Nogle af disse besøger rideskolen op til flere gange om ugen.
Udlagte erhvervsområder, samt områder med mulighed for bebyggelse af nye boliger
I lokalplan nr. 6-01 for Varpelev landsby (vedtaget af Vallø kommunalbestyrelse den 9.3.1983) åbnes der mulighed for, at der på et bestemt (og velegnet) område i byen kan udstykkes grunde til 2 mindre erhvervsvirksomheder med tilhørende boliger.
Herudover giver lokalplanen mulighed for opførelse af 11 andre boliger i byen. Vallø kommune har ialt afsat en kvote på 50 nye boliger i samtlige landsbyer i kommunen. Når Varpelev fik tildelt denne forholdsvis store andel af kvoten, skete det netop under henvisning til de gode kollektive trafikforbindelser, byen dengang havde i kraft af trinbrættet.
Nu da trinbrættet er blevet nedlagt, regner ingen desværre mere med denne - for vores landsbysamfund - gavnende udvikling. En nærliggende konsekvens af dette kan blive, at byens "navle" - Brugsen - i værste fald går butiksdøden i møde.
Personer med bopæl i Varpelev, og som arbejder uden for byen
Ud over det meget store antal arbejdspladser i selve byen, er der en del per-soner med bopæl i Varpelev, der har erhvervsarbejde uden for byen. En optælling ud fra hver enkelt husstand anslår et antal på 50-60 personer. En stor del af disse anvendte tidligere toget til/fra arbejde. Nogle anvendte det dagligt, andre i perioder.
En vurdering af den udskiftning af beboere, som har fundet sted i de sidste par år, godtgør, at tilflytterne kunne være potentielle brugere af toget i mindst lige så stor udstrækning som fraflytterne.
Børn og unge i Varpelev
Antallet af skolesøgende børn i Varpelev har i de senere år været meget kon¬stant på trods af en mindre udskiftning af beboerne. Der har endog været sporet en svag stigning i antallet, som for øjeblikket andrager ca. 35 børn. Antallet af småbørn (altså kommende skolebørn) er ligeledes meget konstant. Der er ca. 15 småbørn i Varpelev på indeværende tidspunkt.
Tallene godtgør, at der også i fremtiden vil være mange potentielle brugere af toget blandt børn og unge.
De unges muligheder for at blive boende i Varpelev under deres uddannelse er blevet drastisk forringet efter lukningen af trinbrættet. Nogle af de unge bli-ver på grund af transportproblemer tvunget til at flytte fra deres familie på et uønsket tidspunkt.
Det skal også nævnes, at børns og unges muligheder for at deltage i kommunens fritidsaktiviteter er blevet begrænset efter nedlæggelsen af trinbrættet.
Opbakningen fra Vallø kommunalbestyrelse
Vallø kommune har flere gange forsøgt at undgå trinbrætnedlæggelser i kommunen, men er blevet nedstemt på Østbanens generalforsamlinger.
Selvom vi lokale beboere naturligvis er bekendt med, at der er fuld lovmæssig hjemmel for Østbanens generalforsamling til at tage sådanne beslutninger hen over hovedet på en garantkommune, må vi alligevel undre os over, at vores nabo-kommuner skal bestemme, hvilke trinbrætter, der skal nedlægges i Vallø kommune. En garantkommune for Østbanen burde være suveræn med hensyn til beslutninger af den art indenfor kommunens eget område. Vi kan desuden påpege, at samtlige med-lemmer af Vallø kommunalbestyrelse (minus 1) går ind for en genåbning af vores trinbræt.
Beboeraktiviteter i forbindelse med nedlæggelsen af trinbrættet
Allerede i 1979 da lukning af Varpelev trinbræt for første gang var på tale, var der heftig aktivitet i byen for at undgå lukningen. Disse aktiviteter er siden fortsat med stigende styrke. Betegnende for beboerprotesterne er det, at de ikke udøves af en lille pressionsgruppe, som påstår at repræsentere byen udadtil. Tværtimod er der fremkommet offentlige protester fra et utroligt bredt udsnit af byens beboere. Alle Varpelevs beboere føler oprigtigt, at lukningen er uretfærdig.
Protesterne har bl.a. omfattet:
- Beboermøde i forsamlingshuset.
- Underskriftsindsamlinger blandt beboerne (med 100% opbakning).
- Møde med formanden for Østbanens bestyrelse, Jørgen Jørgensen.
- Møder med Valløs borgmester og andre lokale politikere.
- Et meget, meget stort antal læserbreve i de lokale aviser.
- Artikler i de lokale aviser.
- Brevkorrespondance med nuværende trafikminister (hvorfra der er modtaget 3 svar).
- Skriftlig redegørelse til Handelsstandsforeningen i Store-Heddinge (efter opfordring fra denne).
- Radiooptagelser (Københavns radio og Nærradio Køge).
- Møder med repræsentanter fra andre trinbrætter.
Det skal også nævnes, at en lang artikel om nedlæggelsen, forfattet af adjunkt Finn Fergo, København, blev optaget som kronik i et af landets største dagblade "POLITIKEN". Avisen fulgte i dagene efter sagen op med yderligere 2 artikler. (Finn Fergos artikel er også blevet bragt i "Stevnsbladet" og "Dagbladet").
Der er foregået en lang række andre aktiviteter end de allerede nævnte. Trin-brætnedlæggelsen har desuden været stærkt medvirkende til dannelsen af Varpelev Borgerforening.
Af ovenstående fremgår det med al ønskelig tydelighed, at følelsen af uretfærdighed over nedlæggelsen deles af mange - også repræsentative organer - langt uden for Varpelevs grænser.
Nugældende køreplan
På trods af at Vallø kommune er en af Østbanens garantkommuner, har Østbanen fralagt sig ethvert ansvar i forbindelse med trafikbetjeningen af Varpelev. Denne varetages nu udelukkende af Strøby-rejser.
I den nuværende køreplan er der enkelte brugbare forbindelser for personer, der skal til Hårlev, Strøby eller Køge. Men rejsetiden til Køge er blevet fordoblet efter trinbrætnedlæggelsen, og forbindelserne benyttes derfor næsten ikke af personer, der har arbejde i Køge-området. Busserne opfylder desværre slet ikke de transportmæssige behov, som Varpelev-beboerne har, og derfor benyttes de stort set ikke. En særdeles vigtig kendsgerning er nemlig blevet overset af de personer, der har medvirket til at omlægge den kollektive trafikbetjening af Varpelev fra tog til bus. Denne kendsgerning går ud på, at flertallet af beboerne i Varpelev er knyttet til Stevns (familie-mæssigt eller bekendtskabsmæssigt).
De kollektive trafikforbindelser til Stevns er nu næsten ubrugelige, og det er derfor umuligt for beboerne i Varpelev at komme til f.eks. Store-Heddinge, med mindre man har eget transportmiddel. Tidligere varede en rejse til Store-Heddinge 12 minutter, og der var næsten timedrift. Pris; 10,- kr. - Nu skal en rejse til Store-Heddinge planlægges næsten som en dagsrejse, og den koster 36,-kr.
Mange beboere i Varpelev har hidtil haft bank, læge og tandlæge i Store-Heddinge, men uden eget transportmiddel er de nu så godt som afskåret fra at anvende disse serviceorganer. En følge af de traditionelle og familiemæssige bånd til Stevns har været, at Store-Heddinge altid har været Varpelev beboernes foretrukne handelsby. Dette er nu også slut, med mindre man altså har eget transportmiddel, hvad bl.a. mange ældre ikke har.
Beboerne i Varpelev føler med rette, at de er blevet tvunget væk fra Stevns, og at byens forbindelser til omverdenen nu i samme grad tvinges mod Køge-området.
Toget er og bliver den eneste naturlige trafikforbindelse for Varpelev-beboerne. Såvel folk som skal til Stevns, som folk der skal til Fakse- eller Køge-området havde tidligere meget fine muligheder for at benytte de gode kollektive trafikforbindelser.
Afslutning
Denne rapport kunne formentlig blive en værdig efterskrift for Varpelev trin-bræt. Men sådan er den naturligvis ikke tænkt. Den er skrevet for at gøre op-mærksom på en række væsentlige og tilsyneladende oversete årsager til, at be-slutningen om at indstille betjeningen af trinbrættet bør nyvurderes og omgøres.
Varpelev Borgerforening er naturligvis klar over, at rejsende til og fra Var-pelev aldrig vil kunne udgøre en imponerende andel af Østbanens passagerer. Man vil dog fastholde, at der er et reelt transportbehov af en sådan størrelse, at det let kan begrunde, at det bliver imødekommet af et offentligt støttet selskab, som alligevel kører lige forbi "døren".
Borgerforeningen er videre klar over, at forskellige begrundelser vil blive fremført imod en genåbning. En af disse kunne tænkes at være, at der er etable-ret busforbindelse mod henholdsvis Hårlev og Strøby. Men som anført omstående opfylder denne slet ikke de transportmæssige behov. Beliggende, som Varpelev er, midt imellem landevejene Køge-Fakse og Køge-Store-Hecdinge har det desværre i praksis vist sig umuligt at imødekomme trafikbehovet, der går i såvel østlig som vestlig retning på anden måde end ved hjælp af toget.
Formentlig vil en anden begrundelse imod genåbning være, at perronanlæg og skilderhus nu er blevet fjernet fra Varpelev, og at det vil koste omkring 200.000 kr. at genetablere dette. Dertil er at sige, at anlægget ifølge Øst-banens angivelser under alle omstændigheder skulle fjernes i forbindelse med en reparation af banelegemet og på grund af anlæggets dårlige stand. Borgerfore-ningen vil tillade sig at rejse stærk tvivl om størrelsen af de påståede gen-etableringsomkostninger, og man vil iøvrigt finde det helt uacceptabelt om man¬ge års forsømmelse af anlæggets vedligeholdelse skulle kunne anvendes som argument mod en hensigsmæssig og velbegrundet løsning.
Varpelev Borgerforening
Varpelev Borgerforenings rapport 18. marts 1989
Bestyrelsens beretning på generalforsamlingen torsdag d. 16.marts 1989:
Varpelev Borgerforening har igen i år haft masser af opgaver at tage fat på, hvilket vil fremgå af den følgende beretning,
Trinbrættet
Hovedoverskriften for denne generalforsamling kunne passende lyde: ”Så lykkedes det!”
Det lykkedes at få genåbnet vores trinbræt. Denne sag vil derfor optage en stor del af denne beretning.
Varpelev Borgerforening blev stiftet d. 7. juni 1984. Grundlaget for dannelsen hang for en stor dels vedkommende sammen med lukningen af trinbrættet, som formelt skete næsten samtidigt med borgerforeningens dannelse, reelt dog allerede i september 1983. Men kampen for at bevare trinbrættet startede allerede i foråret 1983, da vi fik nys om de forestående planer vedrørende lukningen. Kampen for trinbrættet har altså varet i ca. 6 år.
I december 1984 udgav borgerforeningen sin rapport om Varpelev trinbræt, og det blev starten på den måde, borgerforeningen ønskede at køre trinbrætsagen videre på. Vi mente i bestyrelsen, at kampen for at få trinbrættet tilbage skulle foregå på et sagligt grundlag. Det kunne sagen godt bære. Men med saglighed mente vi også, at det ikke nyttede blot at være højtråbende. De to ting hænger jo ikke altid sammen. Information, saglighed og ”benarbejde” er vel de 3 nøgleord, der bedst kendetegner borgerforeningens arbejde for at få trinbrættet tilbage, en stil vi ofte er blevet kritiseret for. Nogle har ment, at vi har været for pæne. Men bag denne ”pænhed” gemmer der sig altså det faktum, at sagen om trinbrættet er blevet kendt vidt og bredt. Bag ”pænheden” gemmer der sig også mange, mange timers arbejde med information til og samtaler med relevante instanser. - Det er det arbejde, der nu har vist sig at give resultater.
Hvis vi ser tilbage på de begivenheder, der har præget trinbrætdebatten det sidste års tid, bør vi først nævne den afgørelse, som blev truffet i ØSTBANEN’s bestyrelse i december 1987 med et meget snævert flertal. 3 stemte for en genåbning af Varpelev og Tokkerup trinbrætter, 4 imod, og 1 undlod at stemme. Denne afstemning fandt sted efter en undersøgelse, som Privatbanernes Fællesrepræsentation havde foretaget for ØSTBANEN, og som viste, at der var tid til at holde et sted på hver strækning (Hårlev-Rødvig linien og Hårlev-Fakse Ladeplads linien). Men lokoførerne fremlagde et dokument, som påstod, at det kunne blive vanskeligt at nå at standse. Dette dokument greb borgerforeningen fat i og gennemgik det punkt for punkt. Vi fik god hjælp fra en part, som står meget tæt på ØSTBANEN ’s daglige drift. Det lykkedes os derfor at gendrive skrivelsen punkt for punkt, og vi fandt, at der i togpersonalets dokument stort set kun var et eneste argument, som i relation til vores sag kunne kaldes holdbart. Vores ”modbrev” blev sendt til ØSTBANEN’s bestyrelse og offentliggjort i pressen. Selv ansatte ved ØSTBANEN blev forbavsede over, hvor vi havde al den viden om disse interne forhold fra.
Det næste, der skete i sagen af mere officiel karakter, var på ØSTBANEN’s generalforsamling i juni måned 1988. Her blev det endeligt fastslået, at genåbning af trinbrætter ikke ville finde sted ! Den besked fattede vi heldigvis ikke i Varpelev, og vi undlod helt at reagere på den.
I starten af september måned fik vi ad bagvejen at vide, at HT’s kommende besparelser ville betyde, at Varpelev reelt ville komme til at stå uden busbetjening fra d,28.maj 1989. Dette førte til en brevveksling mellem borgerforeningen og teknisk udvalg/teknisk forvaltning, idet både formanden for teknisk udvalg og kommuneingeniøren gik aktivt ind i sagen på en ny måde. Den nye måde bestod i forhandlinger med HT og resulterede i, at HT i slutningen af september sendte et brev til ØSTBANEN, hvori man anmodede ØSTBANEN om at genåbne Varpelev trinbræt.
Den 17.oktober sendte borgerforeningen et brev til teknisk forvaltning, hvor vi som oplæg til kommunens videre forhandlinger i trinbrætsagen tilbød helt at undvære busserne til gengæld for en genåbning af trinbrættet.
Den 9. november mødte ca. 35 beboere fra Varpelev op til kommunalbestyrelsesmødet, hvor trafikbetjeningen af Varpelev var kommunalbestyrelsens dagsorden. Alle politiske grupper gav her udtryk for støtte til trinbrætsagen. Samtidig gav politikerne tydeligt udtryk for, at man var lige så træt af den sag, som vi var i Varpelev.
Nu blev større dele af pressen indblandet i debatten, bl.a. Københavns radio og dagbladet POLITIKEN. Søndag d.13. november kunne man således på en meget hæderskronet plads i POLITIKEN finde en tegning om Varpelev trinbræt.
Samme dag holdt et stærkt udvidet trinbrætudvalg møde om vores fælles sag. Her besluttede man bl.a. at lade Johs. Johansen udarbejde et brev til ØSTBANEN’s bestyrelse. Brevet er underskrevet af undertegnede i egenskab af formand for Varpelev Borgerforening, men det er 100 % udarbejdet af Johs. Johansen. Brevet gennemgår grundigt og sagligt Varpelevs behov for offentlig trafikbetjening og argumenterer for en genåbning af trinbrættet.
En kopi af brevet blev sendt til formanden for HT, Conny Diderichsen. - Conny Diderichsen var nu efterhånden afgørende inddraget i sagen og hun deltog i et møde i Vallø kommune med repræsentanter fra HT, ØSTBANEN’s bestyrelse og Vallø kommunalbestyrelse. Conny Diderichsens melding var så vidt vides helt klar: Varpelev trinbræt skal genåbnes.
Dette har nok været signalet til den endelige afgørelse på sagen. ØSTBANEN formodes herefter at være gået i gang med at udarbejde forslag til planer for, hvordan Varpelev og Tokkerup trinbrætter kunne indarbejdes i de kommende sommer-køreplaner. På trods af modsatte meldinger fra ØSTBANEN (bl.a. en samtale jeg havde med direktør Niels Munch Christensen og udtalelser til pressen fra direktøren) om at det fremover ville blive helt umuligt at få tid til at standse ved Varpelev og Tokkerup trinbrætter, har man altså arbejdet positivt på sagen alligevel. Og der skal ikke være tvivl om, at lokoførerne i denne omgang har taget deres del af slæbet. Uden deres positive medvirken var det næppe lykkedes at få genåbnet de to trinbrætter.
Det skal også nævnes, at Vallø kommunalbestyrelse på sit decembermøde besluttede, at kommunen - om nødvendigt - ville betale for genetablering af perronanlægget, et særdeles positivt tiltag, som dog ikke bliver aktuelt, men som var med til at støtte os i vores kamp.
Den 12. januar 1989 kom så den glade nyhed om, at ØSTBANEN’s bestyrelse havde besluttet at genåbne Varpelev og Tokkerup trinbrætter, en beslutning som senere er blevet stadfæstet af Trafikministeriet. - 6 års kamp ser nu ud til at være slut.
Selv om trinbrætsagen allerede har gjort et stort indhug i denne beretning, er det faktisk kun de største linier, der her er blevet trukket op. Der er foregået mange flere ting end dem, der er blevet nævnt i beretningen. - Mange, mange mennesker, lokale, som ikke lokale, har gjort en indsats for vores sag. Til dem alle skal der herfra lyde et velment ”tak for hjælpen”. Vi håber, at I vil komme og glæde jer sammen med os d. 28. maj, hvor et allerede igangværende festudvalg påtænker at invitere os til en forhåbentlig fornøjelig dag i Varpelev.
Også en hilsen til Tokkerup skal der lyde herfra med tak for et godt samarbejde i de forløbne 6 år.
Vi har stadig vores trinbræt her i 2017, og genåbningen bliver fejret hvert år den 28 maj.