Varpelev kirke logo

Varpelev Sogn 1921

J.P. Trap: Kongeriget Danmark, Fjerde Omarbejdede Udgave,
under medvirkning af Videnskabsmænd, Fagfolk og Stedlige
Meddelere fra alle Landets Egne. Udarbejdet af Harald Weitemeyer, III. Bind Sorø Amt . Præstø Amt. Bornholms Amt. København 1921. G.E.C. Gads Forlag (Frederik Gad).

Varpelev Sogn, Anneks til Strøby, omgives af dette, Magleby og Hellested Sogne samt Bjæverskov Herred (Haarlev Sogn), fra hvilket det skilles ved Tryggevælde Aa. Kirken ligger ca. 10 km NV for Store-Heddinge og 13 km SØ for Køge. Jorderne er noget højtliggende (indtil 19 m), jævne og af god beskaffenhed; de sænker sig mod Vest til Engene langs det smukke Aaløb. Gennem Sognet gaar den østsjællandske Bane.

Befolkning i 1916: 307 (1801: 169, 1850: 297, 1901: 276), boende i 68 Gaarde og Huse. Det samlede Hartkorn (1905): 141 Td.; 34 Gaarde med 137 og 28 Huse med 4 Td. Hartkorn. Ejdsk. (1916): 1177, deraf Jordv.: 717. Areal: 585 ha, hvoraf (1912) besaaet med Hvede 34 ha, Rug 40, Byg 81, Havre 76, Blandsæd til Modenhed 34, Kartofler 3, Foderroer 57; Brak udgjorde 65 ha, Grønfoder og Græsning 153, Haver o.l. 13, Vandareal 3. Kreaturhold (1919): 146 Heste, 578 Stk. Hornkvæg (deraf 286 Køer), 14 Geder, 47 Faar, 315 Svin (1914: 1310).

I Sognet Byen: Varpelev (1261 Warppelevæ) med Kirke, Skole, Forsamlingshus, Missionshus (opført 1896), Andelsmejeri, Brugsforening og Jærnbaneholdeplads.

Varpelev Sogn, en egen Sognekommune, har s. Tingsted og hører under de s. Kredse, som Hovedsognet samt 2. Udskrivningskreds' 93. Lægd. Kirken er selvejende.

Kirken er en romansk Kridtstenskirke, der endnu er bevaret i sin fulde Udstrækning. I Slutningen af 13. Aarhundrede er den overhvælvet med 3 Hvælvinger, murede som Kuppelhvælv med underlagte Ribber, der bæres af Hjørnekolonetter, og samtidig tilføjedes Taarnet i Vest (Kridt). I sengotisk Tid fik dette nye Gavle, Koret forlængedes mod Øst, og der tilbyggedes Vaabenhus i Syd og Sakristi i Nord, alt af Munkesten. Altertavlen har et Maleri af Aug. Thomsen ("Lader de smaa Børn komme til mig") i moderne Ramme; ny Prædikestol; romansk Granitfont på muret Fod, med smukt gammelt Kobberlaag. Lysekrone fra 1657; i Sakristiet i Nichen to sengotiske Figurer: Maria og Johannes; af det hertil hørende Krucifiks findes betydelige Rester på Loftet. Ved Sakristiets Væg staar en mærkelig Ligsten (uden Aarstal, men vist fra Begyndelsen af 14. Aarhundrede) over "Nicolaus camerarius" med Hustru Cecilia (man har ment, at de var Drost Peder Hoseøls Forældre) og flere af deres Slægt; paa Stenen er udhugget en Mand og en Kvinde (se Løffler, Gravsten fra Middelalderen p. 24 og Pl. XIX).

Johannes Nielsen i Varpelev nævnes 1337.

De faa Gravhøje, som kendes i Sognet, er nu alle sløjfede. Derimod er der her fremdraget betydningsfulde Gravfund fra den ældre Jærnalder. I en lav Banke SØ for Varpelev er i 1876-77 undersøgt en Gravplads med ca. 30 Grave, hvori ubrændte Lig af Mænd, Kvinder og Børn. De fleste Grave laa ret tæt under Jordoverfladen og indeholdt faa eller slet ingen Oldsager. Et par dybereliggende Grave var derimod rigt udstyrede; ved et Mandslig fandtes saaledes bl.a. nogle Glaskar (det ene med græsk Indskrift), Drikkehornsbeslag, Broncefad, Træspand og Smykkesager af Guld; i en Kvindegrav optoges Glaskar, Træspand, 2 Guldringe m.m. Nord for Varpelev er truffet en isoleret liggende Grav fra omtrent samme Tid, hvori 3 Glaskar med paamalede Figurer, forskelligartede Broncekar m.m.