Varpelev Sogn 1955
J.P. Trap: Danmark. Femte udgave. Redigeret af Niels Nielsen, Peter Skautrup og Povl Engelstoft. Præstø Amt. Bind IV, 1. G.E.C. Gads Forlag, 1955.
Varpelev sogn (Varpelev kommune) omgives af Strøby, Magleby og Hellested sogne samt Bjæverskov Herred (Hårlev sogn). De jævne morænejorder ligger i en højde af kun 16-18 m og falder jævnt af mod Tryggevælde å, hvor der findes en del eng. Bortset fra et par mindre områder med sandjord nord for Varpelev og ved Møllebæk dominerer fine lerjorder det skovløse sogn, der gennemskæres af Østsjællandske Jernbaner, linien mellem Hårlev og Rødvig (Varpelev holdeplads).
Areal i alt 1950: 585 ha. Befolkning 7/11 1950: 285 indbyggere fordelt på 80 husstande. (1801: 169, 1850: 297, 1901: 276, 1930: 308). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i følgende grupper: 190 levede af landbrug m.v., 44 af håndværk og industri, 10 af handel og omsætning, 9 af transportvirksomhed, 7 af administration og liberale erhverv og 31 af aldersrente, formue, pension og lignende.
I sognet byen Varpelev (1261 Warppælewæ, Warpælef; u. 1799) med kirke, skole (opført 1909) og forskole, forsamlingshus, missionshus (opført 1896), jernbanestation og telefoncentral.
Varpelev sogn, der udgør een sognekommune, og sammen med Strøby sogn eet pastorat, har samme tingsted og hører under de samme kredse som St. Heddinge landsogn. Sognet udgør 2. udskrivningskreds, 93. lægd og har sessionssted i St. Heddinge.
Kirken består af romansk kor og skib, senromansk tårn samt sengotisk korforlængelse, sakristi og våbenhus. Det romanske kor og skib er en kridtkvaderbygning med tre døre, hvoraf den omdannede syddør i ny tid er tilmuret og dækket af orgelet, mens norddøren og en præstedør vestlig i korets sydmur, begge med rundbueåbning, smigede karme og plankedækket inderparti, står tilmuret som indvendige nicher. Af oprindelige vinduer spores kun eet, helt tilmuret, midt i skibets sydmur. I skibets vestgavl, bag tårnet ses den oprindelige lave taglinie, der som på andre Stevnskirker har haft usædvanlig stort udhæng (sammenlign Strøby og Højerup). Allerede omkring 1250-1300 er den romanske kirke overhvælvet med svære, kuppelagtige krydshvælv af kridtsten med små hjørnesøjler. Lidt tidligere er der brudt smalle smigede spidsbuevinduer, hvoraf der er bevaret to, eet i skibets og eet i korets nordre mur, begge senere noget forhugget. I senromansk tid er opført et vesttårn med rund tårnbue og krydshvælv som skibets. En oprindelig rundbuet dør i vest var bevaret tilmuret endnu i 1894, men er senere fortrængt af en moderne dør. Tårnets romanske murværk står med ændrede åbninger bevaret til gesimshøjde. I sengotisk tid er der i nord tilføjet et trappehus, og fra samme tid er tårnets taggavle med glatte kamme, toptinde og hver tre spidsbuede højblændinger. Ved samme tid er koret forlænget mod øst med eet fag, væsentligst af tegl. I østgavlen et tilmuret spidsbuevindue. Lidt senere er sakristiet på korets nordside af tegl med fladbuevinduer og enkel blændingsgavl. Sengotisk er endelig våbenhuset i s. med to ens spidsbueblændinger og omdannede vinduer og dør. Ved tårnets vesthjørner er der, vist i 1600-tallet, opført meget svære omløbende støttepiller, afdækket i to afsæt, delvis med munketegl. Kirken er restaureret (især indvendig) 1923 af arkitekt O. Langballe. - På alteret siden 1923 et sengotisk korbuekrucifiks fra omkring 1510-20, beslægtet med St. Fuglede-Næstved gruppen (Beckett. DK. II. 182) med noget ringere sidefigurer, der efterligner dem i Magleby. Et tidligere altermaleri "Lader de små børn komme til mig", signeret Aug. Thomsen, er ophængt i tårnrummet. Altersølv fra 1681. Et alterbordskrucifiks fra omkring 1700 er købt i udlandet omkring 1910. Sengotiske malmstager omkring 1550 tilbyttet 1732-33 fra Strø Kirke. Romansk granitfont, Roskildetype (Mackeprang. D. 405). Sydtysk malmfad omkring 1550 med bebudelsen. Nymodens prædikestol. Det moderne stoleværk er stilret efterligning af sengotisk Køgetype. Degnestol fra omkring 1508, ganske enkel. I sakristiets vestdør en ældre dørfløj med runde jernnagler. Klokker: 1) Borchardt Gelgiesser 1613; 2) Joh. B. Holtzmann 1742. - Ved korets nordvæg smuk unggotisk gravsten af gotlandsk kalksten fra omkring 1300 med majuskelindskrift på latin over medlemmer af slægten Rani: "... her hviler hr. Herlug, her hviler kr. Niels fordum kammermester [hos Erik Mændved] og hans hustru Cecilie. Hr. Peder hans søn, fru Kathellug". I de to af indskr. indrammede felter er spidse trekløverbuer over en mand og en kvinde i stående bedestilling. (Løffler. Gr. 24. tav. XIX. 95. Beckett. DK. II. 261. 263, 431. CAJensen. Gjorslev. 2; DAA. XXVII, XXXII). Østsiden af kirkegårdsmurens ældste parti er kridtkvadre på middelalder syld. En kirkelade solgtes 1671. (Litteratur: Danmarks Kirker. VI. Præstø a. 404-12.)
I Varpelev fandtes i middelalderen en adelig hovedgård, der ejedes af en gren af familien Rani, således formentlig af flere medlemmer heraf, der er begravet i Varpelev kirke (se ovenfor): Hr. Herlug (Ranisen), der må have levet i sidste halvdel af 1200tallet, hans søn hr. Peder Herlugsen (levede 1317) med sin ægtefælle fru Ketilløgh og vist også en anden søn kammermesteren hr. Niels Herlugsen (levede 1317) med sin hustru Cecilie. Dette sidste ægtepars søn Johs. Nielsen (Rani) skrev sig 1337 af Varpelev og pantsatte da sin gård i Lille Heddinge og alt sit gods i Renge til Claus Foos.
Ved en udgravning 1928 fandtes der vest for den gård, der ligger vest for landevejen ud for kirken, et middelalderligt kælderrum, ca. 9,5 x 7 m, med længderetning i øst-vest, opført af munkesten i middelalderlig skiftegang samt tilhugne kridtsten på en syld af kampesten, murtykkelse ca. 75 cm. Ind mod kælderen stod muren bevaret i indtil 8 skifters højde. I det sydvestlige hjørne sad to vægpiller, der muligvis har tjent som støtte for en i stokværken ovenover anbragt kamin. I det nordøstlige hjørne var en døråbning i tilslutning til en trappe med 9 bevarede kridtstenstrin, der udefra førte ned til kælderen. Fund af svære syldsten øst for kælderen i forlængelse af nordvæggen kunne tyde på, at der til stenhuset har sluttet sig et bindingsværkshus.
Der er ingen fredede oldtidsminder, men i den nordlige del af sognet har været 5 høje. - I en mose er fundet 3 vredne halsringe fra yngre bronzealder. I en grusbakke øst for Varpelev har været en betydelig gravplads fra yngre romersk jernalder; der kendes ca. 30 grave med ubrændte lig. De fleste grave lå ret overfladisk og var fattige, men et par dybtliggende grave var rigt udstyrede, således en mandsgrav med smykkesager af guld, drikkehornsbeslag, bronzefad, træspand og nogle glaskar, det ene med græsk indskrift; i en kvindegrav var 2 guldringe, træspand, glaskar m.m. Nord for byen er fundet en enkelt grav fra samme tid med bronzekar og 3 glaskar med påmalede figurer.