Træk af Varpelevs historie

Skrevet ca. 1965?

Varpelev Sogn

af gårdejerne Emil Hansen og Niels Larsen

Varpelev sogn er beliggende ved Tryggevældeådalen og omgives iøvrigt af Strøby, Magleby og Hellested sogne. Man kalder befolkningen på den anden side af åen for skovboer og dem mod øst for stevnsboer. Der ligger en perlerad af gamle kirker på begge sider af ådalen, 6 på skovbosiden og 4 på stevnssiden. Varpelev kirke er den, der ligger højest af dem alle, og herfra har der været et vældigt udsyn og mulighed for kontrol med al trafik igennem åen fra Køge bugt helt ned til Spjellerup, hvis kirke som den sidste i kæde ligger helt ned i ådalen.

Den solide bro over
Tryggevældeåen, der danner skel mellem Haarlev og Varpelev sogne. Her foretager omegnens børn de
første forsøg som lystfiskere.

Navnet Varpelev menes at stamme fra den brede eng, der var fyldt med mudder og dynd, så man måtte "varpe" sig igennem. Nord for jernbanedæmningen er fundet rester af en gammel oldtidsvej, der over engen var markeret med 2 rækker egepæle, som kom til syne, da man i 1930'erne regulerede åen. Her var måske den første rigtige overgang over engen og åen fra Køge bugt til Varpelev, da engen fra Varpelev mod nord er bredere og nærmest bundløs.

Ved Tryggevældeåen findes nogle af de tættest beliggende oldtidsfund i Danmark, som vidner om rigdom og tidlig beboelse, ligesom man på bakkerne langs ådalen finder skeletter af voksne mænd, der ligger kun få spadestik under jordoverfladen, hvilket melder om fortidskrige og plyndringer.

Intet under, at sognets beboere har været på vagt imod overfald i det lille sogn, der efter Højerup sogn er det mindste sogn i Stevns herred, 585 ha stort. Om Varpelev skrev Peder Syv (fra 1664-1702 præst i nabosognet Hellested):

"Warpeløff Sogn, Annex til Strøbye. I Byen skal fordum have boet to Nonner, som eyede hele Byen, og lod gjøre en Broe over Aaen, som endnu kjendes, til det Sted, hvor de vilde have Kirken bygt; men hvad de om Dagen byggede, blev om Natten forflyttet hertil. Dens Teglovn sees endnu i en Bondes Have, Klokken er af 1613. Paa Marken er et Wad, kaldet Qvindevad, hvori en Kone skal være druknet, og en Høy, kaldet Lammehøy."

Omkring 100 år senere skrev N. H. Weinwich i 1798:

"Til denne (Varpeløv) Kirke hører Byen Varpeløv 20 Gaarde 3 Huse, hvis Jorde er meget gode. Byen tilhører og Gjorsløv. At Byen er meget gammel, sees af et Skiøde, udgivet 1402 af Folmer Jepsen Lunge, Ridder, til Biskop Peder Jensen i Roskilde, i hvilket han skiøder Biskoppen 3 Gaarde i Varpeløv. ..."

I Varpelev fandtes i middelalderen en adelig hovedgård, Varpelevgård, der var bygget af røde mursten i 2 stokværk og har været beboet af Ranislægten, hvoraf flere medlemmer ligger begravet i Varpelev kirke, således hr. Herlug Ranisen, som må have levet i sidste halvdel af 1200-tallet, hans søn hr. Peder Herligsen med sin ægtefælle, fru Ketilløgh, samt formentlig også hans broder, kammermesteren hr. Niels Herlugsen med sin hustru Cecilie. Disse fire levede 1317. dette sidste ægtepars søn johs. Nielsen (Rani) skrev sig 1337 af Varpeløv og pantsatte da sin gård i Ll. Heddinge og alt sit gods i Renge til Claus Foos. Rane Johnsen, der ejede Gjorslev, og som i 1294 blev henrettet for medskyld i mordet på kong Erik Glipping i Finderup lade 1287, mendes udgået fra Ranislægten i Varpelev. Der findes ingen optegnelser om Varpelevgård længere tilbage end til 1310, og da man har fundet brandlag i jorden på det sted, hvor borgen lå, må det antages, at den er nedbrændt og Ranislægten udgået.

Der ligger i St. Tårnby ved Kratgården en gravhøj, som fra ældre tid er blevet kaldt Ranes banke; det fortælles, at inden man dræbte Rane Jonsen, tog man ham herhen, for at han skulle se, hvad han havde mistet af jordisk rigdom. Går man en stille, klar sommeraften, når solen står i vest, op på denne gravhøj, møder der én et syn, man sent vil glemme: Mod nord ligger Køge bugt udbredt foran én med København i baggrunden, derefter hele det nordlige Stevns med Strøby kirke, Magleby kirke, Gjorslev slot, Holtug kirke, Klippinge bjerge, Varpelev kirke samt helt i det fjerne Store Heddinge kirke.

Nationalmuseet foretog i 1928 en udgravning på det sted, hvor Varpelevgård har ligget - over for kirken bag Peder Dahls ejendom - og man afdækkede en trappe med 9 bevarede kridtstenstrin med en døråbning ind til et middelalderligt kælderrum, ca. 9,5 x 7 m i længderetning ø.-v., opført af munkesten samt tilhugne kridtsten på en syld af kampesten og med en murtykkelse af 75 cm. Ind mod kælderen stod muren bevaret i indtil 8 skifters hæjde. I kælderens andet hjørne stod to vægpiller, der muligvis har tjent som støtte for en i stokværket ovenover anbragt kamin. Nogle svære syldsten i forlængelse af kælderens nordvæg kunne tyde på, at der i forbindelse med stenhuset har været et bindingsværkshus.

Nationalmuseets udgravning af Raneslægtens hovedgård i Varpelev i 1929.
Man ser en middelalderlig kælder fra 12-1300 tallet.

Arkæologen og møntforskeren C. F. Herbst (1818-1911) har skrevet en beretning om et i høj grad mærkeligt gravfund fra Varpelev sogn i Stevns herred, der sammen med tidligere fund (bl.a. et i Himlingøje 1829-35) påviste tilværelsen af en ældre jernalder, som indtog pladsen mellem broncealderen og den sidste, afsluttende periode af Hedenold:

"Provst V. Visby, Sognepræst til Strøby og Varpelev, underrettede i Skrivelse af 3. Juni 1861 "Det kgl. Museum for nordiske Oldsager" om, at der i de nærmest foregaaende Dage var fundet en del mærkelige Oldsager på Gaardmand Niels Rasmussens Mark i Varpelev Sogn. Paa en Skraaning ned mod den saakaldte Pram-Aa, og paa et Sted, hvor der ikke var Spor af nogen Høj, fandt man 6 Stene, der i Retning mod N.N.O. dækkede en i den faste Lermasse udhulet og med Grus opfyldt Grav ... I Graven laa Skelettet af en fuldvoksen Mand med Hovedet imod S.S.V og Fødderne mod N.N.O. og ved det, fornemmeligst ved dets højre side, laa:

En Spiralfingerring af Guld,
en Broncekasserolle med Bronce-Si,
en Bronce-Vase, af romersk oprindelse, 21 m høj,
Brudstykke af Bronce-Beslag til en Træspand,
flere Glaskar med Fremstilling af forskellige Dyr, dannet ved en tyk Paalægning af en farvet Masse, der er fastbrændt på Glasset,
tretten Stykker eensdannede, runde Brikker til Brædtspil, samt
nogle Dyreknogler, bl.a. af en Grågås og et Svin.

Af de fundne Genstande maa Glaskarrene betegnes som de største Sjældenheder, idet Glaskar med paamalede Figurer som disse ikke vides at være fundne andetsteds. Da de fundne Dyreknogler ses at være mærket med en skarp Kniv, medens de var friske, må det antages, at de enten er Lævninger af et ved Gravlæggelsen holdt Maaltid eller af Fødemidler, der er medgivet den døde i Graven. ..."

Varpelev By bestod i det 18. århundrede af 20 gårde og 9 huse, og ved udskiftningen i 1799 flyttede de 15 gårde ud. På det gamle bykort ses kirken med kirkekæret, på lod nr. 2 ligger skolen, på nr. 25 lå i fordums dage Varpelevgård, medens nr. 4 var Universalgården Annexgården til Strøby præstegård (nu Lillevangsgården). Byens enge blev udskiftet i 1860, så hver landbruger fik sin engpart; her høstede man hø og havde kreaturer på græs; men i dag henligger de store engdrag som et yndet jagtterræn.

Sognekommunen Varpelev hørte fra gammel tid sammen med Strøby og blev først selvstændig i 1861. Efter forespørgsel anbefalede amtsrådet, at der skulle være 7 medlemmer i sognerådet. Den første sognerådsformand fra 1. januar 1861 var gårdmand Søren Christiansen, og efter ham fulgte 27 sognerådsformænd, indtil kommunen i 1962 blev sammensluttet med Haarlev, Himlingøje, Enderslev, Vraaby, Valløby og Taarnby under navnet Vallø kommune. Den sognerådsformand, der har virket længst i dette sogn, var sognefoged Niels Peder Nielsen fra 1913-25, medens gårdejer Hans Jørgensen blev den formand, der skulle komme til at opleve kommunesammenlægningen.

I Vallø kommune er Varpelev nu repræsenteret ved gårdejerne Sv. Aa. Christoffersen og Gunnar Larsen.

Forholdene omkring år 1900

Varpelev sogn har gennem de sidste 100 år haft et indbyggertal på lidt under 300, hvoraf ca. 200 har levet af landbrug.

I selve byen medførte de åndelige strømninger udefra, at der i 1896 opførtes et missionshus og i 1898 et forsamlingshus for afholdelse af nationale og højskolemøder samt for at give ungdommen et samlingssted til bl.a. gymnastik. Dette blev udvidet i 1942, og er stadig meget benyttet. Formand for forsamlingshuset er i dag gårdejer Jørgen Olsen, Poppelly.

Andelstanken nåede også til Varpelev i disse år, og i 1902 oprettedes der en brugsforening med lærer Frellesen Skov som formand. Man begyndte i lejede lokaler hos slagter Peder Olsen, der blev den frøste uddeler. I 1906 opførtes en ny bygning på Bøgelunds plads, og som ny uddeler antoges Vilh. Hansen, der virkede indtil 1923. Samme år overtog nuværende uddeler Albert Jensen stillingen.

Omsætningen steg stærkt i de følgende år, hvorfor man i 1934 udvidede bygningen med en etage, så hele stueetagen blev forretningslokale. Nuværende formand for brugsforeningen er gårdejer Kristian Larsen, Højgård.

Igennem en årrække har landmændene i Varpelev leveret mælk til Hellested mejeri, men i 1910 enedes man om at oprette et mejeri i Varpelev. Dette blev bortforpagtet for 10 år, hvorefter det blev omdannet til andelsmejeri med mejerist Jacobsen som betsyrer. Da han i 1932 rejste til mejeriet Druebro, antoges mejerist Nielsen som bestyrer. I hans ledertid blev der i forbindelse med mejeriet indrettet iscremfabrik, og ved hans bortrejse fulgte mejerist H.V. Johansen som den sidste mejeribestyrer, idet mejeriet i 1951 blev solgt. Det er senere udvidet stærkt og er nu løgfabrik.

Varpelev mølle rejste sig gennem mange år over de flade marker i sognets nordlige del. Den ejedes i et langt åremål af møller Chr. Dahl og
derefter af hans søn Hans Dahl.

I årene efter 1900 var der i Varpelev foruden mølleren også høker, slagter, skomager, som tillige var kirkebetjent, 2 tømrermestre, 1 murermester, 1 smed og 1 tækkemand. Man hyggede sig i det lille samfund omrking kirken og skolen, man brugte af og til at tage med toget, når man skulle på besøg hos fjernere-boende slægtninge eller på indkøb i en større by. Stationen ligger jo lige uden for byen.

Den lille station har ikke ændret udseende gennem 90 år - bortset fra de flotte advarselssignaler

I 1915 fik Varpelev egen telefoncentral, der som første centralbestyrer fik slagter Peder Olsen, som tidligere havde været brugsuddeler. Han afløstes senere af datteren, fru Elisabeth Madsen, der virkede til 1959, da centralen blev lagt under Klippinge central.

Byen fik gadebelysning i 1949, og i 1965 blev der bygget et vandværk for hele byen.

Det moderne samfunds hastige strukturændring har medført, at Varpelev har mistet sin selvstændighed og dermed sin skole, ligesom der kun findes ganske enkelte industrivirksomheder tilbage, medens så godt som alle selvstændige håndværkere er borte.

(fortsættes om kirken, skolen og andet)

OBS: Jeg er ikke altid helt sikker på, hvor artiklerne oprindelig har været trykt, så hvis jeg overtræder nogle publiceringsregler og copyrights, så vær venlig at kontakte mig enten pr. email eller almindelig post: Kirsten Bjørneboe, Varpelev Bygade 12, Varpelev, 4652 Hårlev, tlf. 5657 8118.